kvinde_med_invisalign-bøjle

Sådan fungerer Invisalign

En behandling med Invisalign er kendt for at være næsten smertefri tandretning med nærmest usynlige bøjler. behandlingen kan lave synlige forandringer på bare få uger. Herunder kan du blandt andet læse mere om, hvordan en tandretning med Invisaligns gennemsigtige bøjler fungerer. Du kan læse om, hvad man kan spise og drikke når man har bøjlerne på, og hvad man skal gøre, når man skal holde bøjlerne rene.

Sådan fungerer behandlingen

En Invisalign-behandling løber normalt over 6-8 måneder, men du kan allerede begynde at se forandringer efter bare få uger.

Behandlingsforløbet starter med, at du kommer ind til tandlægen. Her får du lavet en undersøgelse med en 3D-skanner. Skanningen giver et tydeligt billede af, hvordan dine tænder sidder i munden. På baggrund af skanningen kan tandlægen, i samarbejde med dig, lægge en plan for, hvordan dine tænder skal rettes med skinner igennem forløbet.

Når I er blevet enige om forløbet, bestiller tandlægen de skinner, du skal bruge igennem dit behandlingsforløb. Efter det laver I en tid, som passer med, at du skal i gang med din tandretning, når skinnerne er ankommet til klinikken.

Smertefri tandretning med Invisalign

Påsætning af attachments

Når skinnerne er klar,  er det atter tid til at besøge tandlægen. Nu skal tandlægen sætte såkaldte ‘attachments’ på dine tænder. Disse attachments er små stykker plast, der sidder limet fast på dine tænder, som skinnerne sidder fast på, når de sidder på tænderne.

Inden de små attachments bliver sat på, renser tandlægen dine tænder, så de er helt rene.

På baggrund af skanningen kan tandlægen, i samarbejde med dig, lægge en plan for, hvordan dine tænder skal rettes med skinner igennem forløbet.

Når de små attachments er sat på, skal skinnerne prøves af. Nu handler det om at øve, hvordan du tager skinnerne af og på. Det kan godt være lidt svært lige at lure teknikken til at starte med. Men det går hurtigt med at finde ud af, hvordan man kan bruge hænderne eller det medfølgende værktøj til at tage skinnerne ud af munden.

Nu er du klar til at tage skinnerne med hjem og planlægge din første kontrol sammen med tandlægen. Tandlægen giver dig skinner til de første uger og evt. også et lille værktøj til at tage skinner af, hvis der er brug for det. Du får også en lille æske til at have skinnerne i, når du ikke bruger dem.

Hvad kan man spise og drikke med Invisalign?

Når du er i et forløb med tandretning med Invisalign og har skinnerne på, anbefaler vi, at du kun drikker vand. Hvis du skal drikke andre ting, fx kaffe og te eller sukkerholdige drikke, eller hvis du skal spise, skal du helst tage skinnerne af.

Hvis du ikke rengør skinnerne ordentligt, risikerer du, at de kommer til at lugte og dermed giver dig dårlig ånde.

Årsagen er, at farven fra fx kaffe og te sætter sig i det materiale, som skinnerne er lavet af, og gør dem gullige og derfor mere synlige. Og selvfølgelig, at du ikke rigtigt kan tygge din mad, når du har skinnerne på.

Vær opmærksom på, at få børstet dine tænder grundigt,  inden du tager skinnerne på igen. Så sikrer du, at skinnerne holdes rene længere, og at der ikke sidder dårlige bakterier på tænderne, mens du har skinnerne på.

Smertefri tandretning med Invisalign

Hold skinnerne rene

Du kan rengøre skinnerne ved at vaske dem med sulfo og lunkent vand. Du kan bruge en tandbørste til at børste skinnerne, så du kan komme godt ind i hjørnerne og få alle dårlige bakterier væk. Når de er rene, kan du igen påføre skinnerne.

Læs mere om, hvordan du holder dine tænder sunde lige her.

Du har skinnerne på ca. 22 timer i døgnet, så det kræver rengøring af skinnerne. Gær det, når du alligevel børster dine tænder efter måltiderne. Hvis du ikke rengør skinnerne ordentligt, risikerer du, at de kommer til at lugte og dermed giver dig dårlig ånde.

 

Din tjekliste, når du bruger Invisalign skinner

  • Drik kun vand, når du har skinnerne på.
  • Børst dine tænder efter et måltid.
  • Rengør dine skinner med en tandbørste, sulfo og lunkent vand så ofte, som der er behov for det.
  • Hav altid en tandbørste og noget tandpasta i din taske, så også kan rengøre dine tænder, når du er ude.
  • Sørg for at medbringe den lille æske til skinnerne, som du får med fra tandlægen, så skinnerne kan ligge deri, når du spiser eller drikker. Så bliver de ikke væk.

 

Kontroller i løbet af din behandling

I løbet af de 6-8 måneder, som en behandling normalt varer, kommer du løbende til kontrol hos din tandlæge. Det er tandlægen, der vurderer, hvor ofte, du kommer til kontrol. Normalt kigger tandlægen  på fremskridtet hver 6. uge.

Det kan være nødvendigt at justere i planen henad vejen. Det afhænger af, hvordan dine tænder tager imod tandretningen. I nogle tilfælde vil du bruge de samme skinner i 7 dage af gangen og i andre tilfælde 10 dage. Det er forskelligt fra patient til patient og forløb til forløb.

Hvad sker der, når forløbet er afsluttet?

Når du er igennem hele dit forløb og har brugt alle de gennemsigtige skinner, besøger du tandlægen igen. Her sætter tandlægen en metaltråd på indersiden af dine fortænder for at holde tænderne på plads.

På samme tid bliver de resterende attachments taget af tænderne, og dine tænder bliver gjort rene. Hos Tandlægerne Skoubogade bruger vi AirFlow tandrensning til at fjerne alle misfarvninger, så dine tænder bliver så flotte og rene, som de kan.

Læs mere om, hvordan du skaber gode vaner for dig selv lige her.

Der bliver også lavet nogle skinner, som du skal sove med. Det er nødvendigt for at vedligeholde det arbejde, du og skinnerne har gjort i løbet af de mange uger. Dem skal du selvfølgelig sørge for at holde rene på samme måde, som du er vant til.

Nu er det bare tid til at smile og nyde den investering, du har gjort i dig og dit smil.

 

Vil du gerne høre mere om Invisalign?

Er du interesseret i at høre mere om Invisalign tandretning og få lagt en plan for, hvordan du kan få det smil, du drømmer om?

Ring til os på tlf. 33 11 07 15 og hør mere om behandlingen og hvordan vi kan hjælpe dig videre.

Ønsker du at blive kunde hos os? Herunder kan du anmode om en tid hos Tandlægerne Skoubogade. Du skal være opmærksom på, at dette kun er en anmodning, og at vi kontakter dig med henblik på at bekræfte tiden.

 

Anmod om en tid her