Tryghed for dine tænder hos Tandlægerne Skoubogade

Sådan fungerer behandlingen: Rodbehandling

Nogle gange oplever vi at få sygdomme i tænderne eller tandkødet, som kræver en behandling. Men det kan være svært at finde rundt i, hvilken behandlingsform der er den rigtige og måske har du oven i købet hørt en historie, der afskrækker dig fra at gå til tandlægen. Hos Tandlægerne Skoubogade har vi stor erfaring med at forebygge og lave holdbare rodbehandlinger – også uden, det gør ondt.

smukke og sunde tænder

Vælg den mest skånsomme behandling

Vores udgangspunkt er altid at vi skal sikre os, at der ikke er en anden og mindre invasiv behandlingsform, der kan benyttes, når vi behandler tand- og tandkødssygdomme, men nogle gange er sygdommen så fremskreden, at det er nødvendigt at lave fx en rodbehandling. En rodbehandling kan være nødvendig, hvis du har fået tandrodsbetændelse – også kaldet paradentose.

Vi  bruger moderne materialer, bruger de seneste teknikker og giver gode bedøvelser, når vi skal lave rodbehandlinger. Vores speciale er hurtig, effektiv og smertefri behandling af tandrodsbetændelse, hvor vi passer på så meget som muligt af dine naturlige tænder. For det er det, vi kommer længst med.

Hvad er en tandrodsbehandling?

Naturen har skabt tænder med et hulrum, hvor ”nerven” sidder. Den består først og fremmest af blodkar og nervegrene. Den befugter tanden indefra og holder tanden elastisk. Hvis nerven dør eller fjernes, tørrer tanden ud, og risikoen for at tanden knækker øges kraftigt.

Tænder, der har fået en rodbehandling, mistes væsentligt oftere, end tænder der ikke har. Derfor er det vigtigt at kæmpe for at undgå beskadigelse af nerven.

Tænder, der har fået en rodbehandling, mistes væsentlig oftere end tænder, der ikke har. Det er derfor meget vigtigt at kæmpe for at undgå beskadigelse af nerven. Store cariesangreb kan ødelægge nerven.

Kraftige beslibninger i forbindelse med kronebehandlinger øger risikoen for beskadigelse af nerven. Traumer, f.eks. slag på fortænder, kan medføre behov for rodbehandling.

Forsøg på at redde nerven

Hvis der er et dybt hul, kan vi ofte redde nerven ved at lave en begrænset udboring af hullet, hvor vi efterlader lidt bakterieholdigt tandvæv dybest inde. Derefter laver vi en tætsluttende fyldning på tanden, hvilket er meget vigtigt.

Gode bedøvelser muliggør en smertefri rodbehandling. Den viden, vi anvender og brugen af rensende instrumenter i boremaskiner og elektroniske rodlængdemålere, gør det til en forudseelig behandling, der kan afsluttes i en til to behandlingsseancer.

Efter tandrodsbehandlingen, bør tanden eller disse oftest forsynes med en beskyttende plastfyldning, et tandfarvet onlay eller en krone for at undgå, at tanden knækker.

Hvad så med en kronebehandling?

Kronebehandlinger foreslås ofte til tænder med større fyldninger. Dog skal man tænke på, at beslibning af en levende tand til fx en MK-krone fjerner store mængder sund tand, og det kan skade nerven. Derfor er en kronebehandling langt fra vores førstevalg, når vi skal vælge behandling.

Vores store, veludførte plastfyldninger kan holde i rigtig mange år!

Gode bedøvelser muliggør en smertefri behandling.

De kan også siden hen, hvis det er nødvendigt, erstattes med porcelænsindlæg eller onlays, som ikke kræver fjernelse af så meget tand tæt på nerven. I det hele taget bør ethvert indgreb på en tand begrænses til fjernelse af så lidt sund tand som muligt.

De teknikker, vi i dag anvender med plast, muliggør bevarelse af tandsubstans, som tidligere ikke var muligt i forbindelse med rodbehandlingen.

Hvordan undgår du tandrodsbetændelse?

Vi arbejder hele tiden sammen med vores kunder om at forebygge tandsygdomme, som kan kræve store behandlinger. Vores mål er, at du lærer, hvad der skal til for, at du får en sund mund og sunde tænder og dermed ikke skal have store og ressourcekrævende tandbehandlinger – hverken hos os eller andre steder.

Store cariesangreb, huller i tænderne, undgår du ved at gå regelmæssigt til tandlæge og få set tænderne efter.

Og samtidig kræver det, at du skaber gode vaner derhjemme, som holder dine tænder og dit tandkød sundt. Du kan læse meget mere om, hvordan du skaber sunde tandvaner for dig selv – og din familie – lige her.

 

Skal vi hjælpe dig videre?

Har du mistanke om, at du har tandkødsbetændelse eller tandrodsbetændelse? Eller at tage en snak om, hvad der skal til for, at du kan få sunde tænder, der holder resten af livet?

Ring til os på tlf. 33 11 07 15, så bestiller vi en tid til, at du kan høre mere om, hvordan vi arbejder, og hvordan vi kan hjælpe dig videre.

Ønsker du at blive kunde hos os? Herunder kan du anmode om en tid hos Tandlægerne Skoubogade. Du skal være opmærksom på, at dette kun er en anmodning, og at vi kontakter dig med henblik på at bekræfte tiden.

Anmod om en tid her