Tandlægeangst: Thea har undgået tandlægen – indtil nu

Følg med i vores tema om tandlægeangst. Her kan du høre Thea fortælle, hvordan hun i mange år har undgået tandlægen, fordi hun har voldsom tandlægeskræk. Indtil nu – for nu har hun været tilbage i tandlægestolen. Her fortæller hun om, hvordan det er gået trods hendes angst for tandbehandling.

Hvordan kommer man til tandlægen, når man hele tiden har katastrofetanker? Det fortæller Thea om i dette afsnit af vores podcast.

Thea har i mange år lidt af tandlægeangst. Generelt har hun faktisk angst i alle møder med sundhedsvæsenet. Her kan du høre, hvordan hun har det både inden og efter et besøg hos Tandlægerne Skoubogade. Og hvordan hendes oplevelse er af at gå til tandlægen nu.

Hvis du hellere vil læse Theas fortælling, så er podcasten transkriberet nedenfor.

Glædelig lytte eller læselyst!

_________________________________________________________________________________________

_________________________________________________________________________________________

Tema: Tandlægeangst – Læs også: Oplever du angst ved tandbehandling

Amalie Søderberg:
[00:06 – 00:13] Velkommen til podcasten Tandlægerne Skoubogade. Jeg sidder her med dig, Thea, for du har tandlægeangst.

Og om et par dage, der skal du ind til Tandlægerne Skoburgade for at trodse den angst og forhåbentlig finde din nye tandlæge.
Men inden da, så synes jeg lige, vi skal lære dig lidt bedre at kende. Så vil du ikke starte med at fortælle mig, hvordan kommer den her tandlægeangst til udtryk?

Thea
[00:34 – 00:43] Jamen, jeg har jo ikke været tandlæge i tre år. Fordi sidste gang, at jeg var tandlæge, var det første gang, at jeg oplevede den her angst faktisk. Okay, ja.

Jeg kommer ind til tandlægen og skal bare have et tjek, inden jeg skal ud at rejse. Og så snart jeg trænder døren, så begynder jeg at græde helt ukontrollerbart.

Og jeg kan ikke finde ud af, hvorfor eller hvad det kommer af. Jeg bliver så kaldt ind på den her stue, og de her tandlæger kigger mærkeligt på mig og er sådan, er du okay?

Og jeg siger sådan, ja, det er jeg jo, fordi jeg ved ikke, hvorfor det er, at jeg græder. Og så kigger de bare sådan lidt mærkeligt på hinanden, og så er de sådan, nå, okay.

[01:20 – 01:30] Så beder de mig om at sætte mig i stolen, og jeg græder stadigvæk. Altså, hulker, der er møster, kan jeg ikke sige noget. Og så kigger ham her tandlægen sig på.

Og så kigger han på mig og siger, altså, er du klar? Og så måtte jeg jo sige ja, for jeg vidste jo ikke, hvorfor jeg ikke var klar. Jeg vidste ikke, hvorfor jeg sidder og græder.

Og så går vi så i gang, og hele seancen, mens de er i min mund, der er så udbrød, når jeg virkelig…

[01:46 – 01:57] Ja, og så, ikke overraskende, så tænkte jeg jo bagefter, okay, tandlæger er bare ikke for mig. Jeg må være bedre til at børste tænder, og så ser jeg aldrig en tandlæge igen. Mm.

Amalie Søderberg
[02:00 – 02:10] Men er det noget, du så snakker med efterfølgende med nogle familie eller venner om det her med, hvor hårdt og sådan, hvor voldsomt den her oplevelse var for dig?

Thea
[02:11 – 02:23] Altså, det er klart, at jeg bliver meget overrasket over min reaktion jo, og siger det til folk, og de er bare sådan, hvad foregår der? Og der var ikke nogen, jeg kunne relatere til.

Der var ikke nogen, der havde oplevet det samme, eller sådan. Det eneste, jeg fik at vide, var sådan, om jeg kan heller ikke lide at gå til tandlægen. Hvor jeg var sådan, jamen, det troede jeg godt, jeg kunne, men nu sidder jeg og græder i en tandlægestol.

Så der var ikke så meget at snakke om, der var ikke så mange at relatere til, faktisk. Og jeg tror, det endte med, at jeg jo så følte mig lidt forkert, eller sådan følte mig sådan, jamen, så er der ikke plads til mig.

Og så er det ikke endt det der med, at så skal jeg nok bare ikke gå til tandlæge, fordi det var for pinligt. Mm.

Amalie Søderberg
Fandt du nogensinde ud af, hvorfor du reagerede, som du gjorde?

Thea
[02:57 – 03:09] Åh, ja. Jeg tror, jeg har jo tænkt over det efterfølgende. Og forud for det her tandlægebesøg, hvor jeg reagerede meget voldsomt, der var der sket nogle ting i familien med sygdom og død og sådan noget.

Så jeg tror måske, det var det der med at komme ind i et klinisk miljø, eller at der havde noget med læger at gøre, eller det uforudsigelige i det, der triggered det.

Og jeg var måske i et meget følsomt sted også. Men det gjorde jo også, at jeg så efterfølgende… Virkelig udviklede en angst over, at jeg bare ikke skal til tandlæge. Det tør jeg ikke. Altså, det er for ubehageligt.

[03:32 – 03:45] Men selvom jeg ikke er i den position stadigvæk, så er jeg virkelig bange for det stedvæk. Hvordan er det så, du forventer at regere, når du skal til tandlæger med et par dage?

Amalie Søderberg
Og hvad håber du, at tandlægerne gør for dig?

Thea
Jeg tror jo lidt, at jeg tænker katastrofetanker. Det ville overraske mig, hvis jeg ikke græd. I hvert fald.

Så jeg håber jo på, at i stedet for at blive kigget på mærkeligt, som jeg følte, jeg gjorde ved min tidligere tandlægebesøg.

Så håber jeg, at de tager det roligt og snakker med mig, og jeg ikke behøver det nærmest kastet ned i stolen. Du skal jo i hvert fald ind til Tandlægerne Skoubogade her om et par dage.

Amalie Søderberg
[04:22 – 04:33] Og jeg ønsker dig held og lykke. Og næste gang, vi snakker efter, at der kommer et lille lyd, så har du faktisk været inde hos tandlægerne Skoubogade.

Og så må vi jo høre, hvordan det gik, og om du måske har fundet en ny tandlæge.

PAUSE

Amalie Søderberg
[04:46 – 04:58] Velkommen tilbage, Thea. Du sidder her igen over for mig, og sidste gang, jeg snakkede med dig, der var du jo ret nervøs, for der skulle du ind til Tandlægerne Skoubogade.

Det har du nu været. Hvordan var det? Hvad var det for en oplevelse?

Thea
Jamen overraskende. Nu sidder jeg også og smiler jo. Men det var virkelig rart.

[05:11 – 05:20] Dermed ikke sagt, at jeg virkelig var bange, men det var ikke så rart, at jeg var derinde. Jeg har været derinde to gange.

Amalie Søderberg
Okay. Hvorfor det?

Thea
[05:21 – 05:34] Jamen først fik jeg jo et hurtigt tjek, og der var faktisk næsten mere samtale, end der var tjek. Og det var virkelig rart. Og så fik jeg en tid til en tandrensning. Ja, som jeg også har været til.

Amalie Søderberg
Og hvordan var det for dig at være til den der tandrensning?

Thea
Jeg vil sige, at jeg var helt sikkert nervøs, fordi selvom jeg havde været derinde, og vidste, hvem han var, og det var stille og roligt, og man blev forstået, så skulle han tænke ind i min mund og rense mine tænder og sådan noget.

[05:58 – 06:10] Forud for det vidste jeg jo, at jeg ikke havde nogle huller og sådan noget, så det var ikke fordi, det var det store indgreb. Men jeg var nervøs, fordi nu skulle jeg ligge i stolen meget.

Men det gik super fint, og det var virkelig en rar oplevelse.

Han sagde flere gange, at jeg bare skulle tage hånden op, hvis jeg ville stoppe og have en pause. Altså tandlægen Jesper, så arbejder der en.

Amalie Søderberg
Yes. Gjorde du så det? Tog du hånden op?

Thea
[06:24 – 06:35] Faktisk ikke. Nej?
Nej, der gik jo også sådan lidt, fordi jeg vidste, at det var trygt. Så havde jeg det faktisk fint nok med det. Eller jeg kunne være i det i hvert fald.

Jeg synes jo stadigvæk, at det var vildt grænseoverskridende. Og tårerne de pressede også på. Men jeg var så tryg i det, at det faktisk gik helt okay.

Amalie Søderberg
Det er jeg virkelig glad for at høre.

Thea
Ja, også mig.

Amalie Søderberg
Ja. Så allerførste gang, du kommer derind. Yes. Har I aftalt, at I mere bare skal snakke på det her tidspunkt?

For jeg tænker, når man booker tid til en tandlæge, så tænker de vel bare, at de skal tjekke mine tænder. Hvordan foregik det?

Thea
[07:11 – 07:21] Da jeg træder ind ad døren, er jeg så nervøs.
Jeg tror, at man kunne se så tydeligt på mig, at jeg var ved at bryde sammen. Tårne var virkelig helt fremme. Og så sætter jeg mig hen i venteværelset.

Og så får jeg faktisk at vide, at de er lidt forsinket. Og så er jeg sådan, åh nej, jeg kan ikke sidde her. Jeg begynder at tude. Men så kommer Jesper så ud til mig og sidder og snakker, inden vi går ind på stuen.

[07:34 – 07:45] Og jeg tror faktisk, vi sidder og snakker i 10 minutter. Og bare om, hvorfor jeg er bange for det, eller hvad der gik forud for det. Og at han forklarede, hvorfor at man måske er tandlægeangst.

Vi nåede ligesom til bunds i det. Og det var ikke et problem. Det var mere noget, vi løste sammen.

Han ville gerne gøre mig tryg, og det var virkelig rart.

Amalie Søderberg
Og så går I ligesom ind til her, hvor man normalt bliver undersøgt.

Thea
[08:08 – 08:18] Ja, på stuen, eller hvad man kalder det.

Amalie Søderberg
Og ligger du der så i stolen?

Thea
Så sidder jeg først i stolen, hvor han sidder lige ved siden af mig. Og bare snakker uden at røre ved nogle apparater.

Og så er der sådan en lille bord, hvor der er sådan nogle af de der spidse ting. Og der er spejl, man skal have i munden og sådan noget. Og da jeg ser det, bliver jeg sådan lidt… Hvad er det, jeg har sagt ja til?

[08:29 – 08:42] Men så spørger han mig faktisk, hvordan har du det med at kigge på de der ting? Og jeg er sådan, det er okay. Det er sådan lidt træls. Og hele tiden har han mig bare nærmest i hånden. Ikke bogstaveligt talt.

Men vi snakker om alt det. Jeg er nervøs over. Og så går der noget tid. Og så spørger han mig så, om jeg er klar til at lægge mig ned. Om vi lige skal tage et kig.

Og så ligger jeg med noget i stolen. Og han tager så, nu kan jeg ikke huske hvilken rækkefølge. Men så fortæller han mig, hvert instrument han tager op. Og hvad det skal bruges til. Og nu gør han det her.

Og ligesom informerer mig hele vejen igennem. Så der ikke kommer noget uventet.

Amalie Søderberg
Ja. Hvad vil du sige, at du har taget med for de her to oplevelser?

Thea
[09:20 – 09:31] Jeg har taget det med, at en god tandlæge fjerner ikke bare din angst. Men det betyder, at du kan være dig.

Du kan få det gjort. Og du kan føle dig tryg. Så meget som muligt. Jeg tror, jeg har en lang vej, inden jeg bare kan gå smilende ind til en tandlæge. Men det at jeg ved, at Jesper forstår, at jeg er bange.

Og har en baggrund med en ubehagelig oplevelse hos en tandlæge. Gør, at så er der det mindre at tænke over. Fordi jeg ved, at jeg er tryg i hans hænder.

Amalie Søderberg
[09:56 – 10:09] Vil du anbefale Tandlægernes Skoubogade til andre?

Thea
Helt sikkert. Og jeg synes, jeg har hørt mange sige, at de synes, at det er ubehageligt at gå til tandlæge. Eller det er ikke noget, der er fedt.

Amalie Søderberg
Ja.

Thea
[10:09 – 10:20] Øhm. Så jeg vil helt sikkert anbefale det. Fordi at man er i trygge hænder. Og det der med, at der er så meget samtale ind over, at man når var ikke så at se hinanden i øjnene.

Inden at man bare har alle mulige instrumenter inde i munden. Øhm. Så jeg vil helt sikkert anbefale det.

Amalie Søderberg
Ja.
[10:29 – 10:40] Sidste gang vi snakkede, der kom du herhen, fordi at du egentlig gerne ville finde en ny tandlæge. Kunne du forestille dig, at Tandlægerne Skoubogade kunne blive en ny tandlæge? Eller at der er mulighed for det i hvert fald?

Thea

Del blogindlæg:

Kopiér bloglink