samtale med tandlægen om angst ved tandbehandling og tandlægeskræk

Tandlægeangst: Hanne turde ikke skifte tandlæge pga tandlægeskræk

Følg med i vores tema om tandlægeangst. Her kan du høre Hanne fortælle, hvordan hun i mange år er blevet hos en tandlæge i Jylland, trods bopæl i København – fordi hun frygtede, at en ny tandlæge ikke ville tage højde for hendes historik. Det blev heldigvis gjort til skamme. Her kan du høre hende fortælle om, hvordan hendes oplevelse har være hos Tandlægerne Skoubogade.

Hvordan kan man have tillid til, at en ny tandlæge vil lytte og tage højde for den historie man har? Det fortæller Hanne om i dette afsnit af vores podcast i temaserien Tandlægeangst.

Hanne turde ikke skifte tandlæge. Hun har på grund af frygten for ikke at blive lyttet til haft tandlæge i Jylland, hvor hun oprindeligt kommer fra. Hun oplevede for 9 år siden, at hendes angst for tandbehandling brød ud som følge af flere store operationer, hun gik igennem. Det har givet hende en grundlæggende frygt for, at en ny tandlæge ikke ville lytte til hendes behov og forhindret hende i at skifte tandlæge.

Her kan du høre, hvordan hun har det både inden og efter et besøg hos Tandlægerne Skoubogade. Og hvordan hendes oplevelse er af at gå til tandlægen nu.

Hvis du hellere vil læse Hannes fortælling, så er podcasten transkriberet nedenfor.

Glædelig lytte eller læselyst!

_________________________________________________________________________________________

_________________________________________________________________________________________

 

Tema: Tandlægeskræk – Læs også: Oplever du angst ved tandbehandling

 

Amalie Søderberg:

(00:08) Velkommen til podcasten Tandlægerne Skoubogade. Jeg er sammen med dig, Hanne, for du er gæst, da du har tandlægeangst.

Og det har altså gjort det rigtig svært for dig at finde en tandlæge, nu hvor du er flyttet til København.

Derfor skal du også om et par dage prøve at besøge Tandlægerne Skoubogade for at se, om det er et match. Men inden da, så vil jeg gerne lære dig lidt bedre at kende.

Så Hanne, vil du ikke starte med at fortælle os, hvorfor har du tandlægeangst, hvis du ved det?

Hanne:

Jeg tror, at min tandlægeangst startede for ni år siden, hvor jeg gennemgik en ret stor operation, fordi jeg er normalt født med et underbid. Og skulle have lavet det om til et normalt bid ifølge min tandlæge.

Og det er en ret lang proces, man går igennem med mange voldsomme smerter.

Og det gjorde, at jeg lige pludselig efter sådan en lang proces, blev meget bevidst omkring, at jeg skulle passe på mine tænder.

Jeg var meget påpasselig med, hvilken tandlæge jeg skulle gå til. Og det skulle i hvert fald kun være en, der havde fulgt mig i hele det forløb.

Så i og med, at det var min tandlæge derhjemme fra min hjemby, så var det jo ham, jeg naturligvis også har gået hos de sidste ni år, selvom jeg bor i København og bruger 3-4 timer på at komme til en tandlægetid, der kun tager en halv time.

Amalie Søderberg:

Hvad er det, som du kan frygte nu, hvor du skal ind til Tandlægerne Skoubogade? Men også bare helt generelt. Det her med en ny tandlæge.

Hvad er det, du frygter, der kan ske, som gør, at du ikke vælger at få en ny?

Hanne:

Det jeg frygter, det er, at jeg ikke kan åbne op for mine behov i en tandlægesamtale.

Amalie Søderberg:

Hvilke behov?

Hanne:

Det kan være et behov omkring, at jeg har behov for at tale min historik igennem. Og det kan være tand for tand. At der er nogle ting, som gør, at hvis man rammer en forkert nerve, eller hvis man gør et eller andet forkert, så er jeg bange for, at der går noget i stykker i mine tænder.

Amalie Søderberg:

Jeg er næsten sikker på, at det nok skal blive en god oplevelse.

Men det må vi jo høre om et par dage, når du har været inde hos Tandlægerne Skoubogade.

Så når man hører den næste lyd, så vil det altså sige, at du har været derinde, og du sidder i studiet igen.

(03:00) *Break*

Amalie Søderberg:

Velkommen tilbage, Hanne. Du har været inde ved Tandlægerne Skoubogade på trods af din tandlægeangst. Hvordan var det?

Sidst da vi snakkede, der var du ret spændt og også ret nervøs. Vil du lige fortælle os, hvordan har du det nu?

Hanne:

Jeg har det godt. Jeg havde en god oplevelse inde hos tandlægen.

Amalie Søderberg:

Det er jeg glad for at høre.

Hanne:

Jeg starter med at komme ind og bliver taget imod af receptionisten. Jeg bliver bedt om lige at udfylde nogle papirer.

Og så kommer Jesper ret hurtigt ud. Og jeg har ikke engang nået lige at udfylde de her papirer. Men han tager hurtigt papirerne og siger, at lad os bare gå ind.

Og så tager vi det bare i et stille og roligt tempo. Så vi går ind i tandlægerummet, om man vil. Og han siger, at jeg bare skal tage stolen.

Eller tage plads i stolen over i hjørnet.

Amalie Søderberg:

Nå, så ikke tandlægestolen, eller hvad man siger?

Hanne:

Nej, ikke den tandlægestol. Men vi starter med, hvor vi bare sidder og snakker overfor hinanden.

Han fortæller lidt omkring, hvad han beskæftiger sig med. Og spørger lidt mere ind til, hvornår den her angst er opstået.

Hvor jeg hurtigt fortæller ham, hiver en masse papirer frem. Som er nogle røntgenbilleder fra, da jeg blev opereret. Hvor man kan se før og efter.

Også fordi, jeg har haft en ret stor nervøsitet op til den her dag. Hvis vi nu skulle ind og lave en tandrensning.

At han var bevidst omkring, at jeg eksempelvis har nogle skruer, der stadigvæk sidder i mit ansigt. At han ved præcis, hvor de sidder. Så han ikke trykker på noget, han ikke skal trykke på.

Amalie Søderberg:

Så du kommer ind, og I sidder og bare snakker. Og han virker ikke til at skynde på dig. Og du får at vide, at du bare skal sidde inde i min løbstol. Hvad gør det ved dig?

Hanne:

Jamen det, at jeg har mulighed for som det første. Jeg tager ret initiativ til at vise ham de her billeder. Og han kigger på dem. Folder dem ud.

Og allerede der kan jeg mærke, at han tager det faktisk seriøst. At jeg har taget de her billeder med. Og fortæller også mig, at det her, det betyder jo, at det må være fordi, at jeg virkelig har en høj detaljegrad.

Og vil vise de her små detaljer, som jeg har gennemgået. Og så snakker vi lidt omkring de her felter. De her rød, gul, grøn, tror jeg det er.

Amalie Søderberg:

Hvad er det for nogle felter?

Hanne:

Det er i forhold til, hvor du ligger sådan psykisk.

Amalie Søderberg:

Nå, i forhold til tandlægeangst? (Ja.)

Okay, yes.

Hanne:

(06:09) Hvor han skal have lidt med over i det grønne felt.

Hvor jeg ligesom tør at i hvert fald sætte mig op i den her stol. Hvor man skal have en tandrensning.

Og det tror jeg, det der får mig til senere hen at sætte mig op i den. Det er, at vi ligesom har den her lange dialog med hinanden. Hvor vi egentlig tager det i et roligt tempo.

Så jeg skal ikke nå at sådan på tre minutter at forklare ham, hvad der er sket de sidste ni år. Det får jeg egentlig rig mulighed for.

Amalie Søderberg:

Så der er faktisk ikke nogen sådan forventning til, at nu skal du bare direkte ind til en tandrensning.

Det er ligesom, hvor er du i processen? (Ja.)

Okay, fedt.

Og du kommer så på et tidspunkt hen til det der grønne felt, som du beskriver. Der, hvor man er klar til at blive undersøgt lidt.

Hanne:

Ja. At man i hvert fald finder modet frem til at kunne gøre det.

Og inden vi går i gang, så viser Jesper mig, hvordan man kan sige fra, hvis man føler, at noget det kan være ubehageligt.

Eller man har et spørgsmål under behandlingen. Og der siger han, at jeg skal ligge min højre hånd på min brystkasse.

(07:14) Og hvis der på noget tidspunkt er noget, hvor jeg gerne vil sådan reagere på det, så skal jeg vinkle min højre hånd op. Så fingrene peger op i loftet.

Og jeg må ikke tage den ned, før Jesper han er stoppet. Og det er ligesom mit signal til ham, at der er et eller andet, hvor han lige skal stoppe behandlingen imens. (Okay.)

Og når vi så har snakket om det, så lægger jeg så min hånd tilbage igen.

Amalie Søderberg:

Ej, hvor dejligt, at der er sådan en eller anden form for. Du kan også kommunikere med mig. Mens du ligger i stolen.

Hanne:

Ja. Og det er super rart, for når man ligger og har ting inde i munden, så kan du ikke. Det er virkelig svært at sige fra.

Og det gjorde Jesper udtryk over for mig, at det er vigtigt, at hans patienter kan sige fra under en behandling. Og vi kan stoppe den når som helst, hvis det går over min grænse.

Amalie Søderberg:

Så alt i alt, hvad har du så taget med fra den her oplevelse?

Hanne:

Det, jeg har taget med fra oplevelsen, det er, at jeg er enormt taknemmelig for at have haft muligheden for at komme op til Jesper. Og finde ud af, at der er tandlæger, som specialiserer sig inden for det her.

Og det er ikke mig, der skør i hovedet og har de her tanker, der florerer omkring at gå til tandlæge. At det faktisk er en oprigtig ting, at man kan have angst.

Og det er okay. Og det vil jeg tage mig med videre. At jeg ikke er fjollet.

(08:56) Ja, eller at det behøves at være noget, hvor jeg føler, at det er mærkeligt at have det på den her måde.

Amalie Søderberg:

Kunne du se dig selv bestille en tid igen hos Tandlægerne Skoubogade?

Hanne:

Det kunne jeg godt, ja.

Amalie Søderberg:

Vil du anbefale Tandlægerne Skoubogade til andre?

Hanne:

Jeg vil helt klart anbefale, at man prøver at tage dig ind.

Med den viden omkring, at man må gerne tage dig ind og have en samtale, før man aftaler sin første behandling.

Så ja, jeg vil helt klart anbefale, at man prøver at tage op til Tandlægerne Skoubogade, hvis man har angst for at gå til tandlæge, som jeg har.

 

Fokus på tandlægeangst – Læs også: Få bugt med din angst for tandbehandling

 

Lyt til flere historier og få gode råd til at holde dine tænder sunde resten af livet lige her.

 

Tema: Angst for tandbehandling – Læs også: Vores behandlingsfilosofi

 

Du kan klare en stor del af vedligeholdelsen af dine tænder helt selv – derhjemme. Følg vores råd til tandbørstning lige her. Men hvis du har svært ved at gå til tandlægen, så er du velkommen til at tage kontakt til os. Så tager vi en snak om, hvordan du kan komme tilbage i en god vane, hvor du dine tænder bliver vedligeholdt, og du undgår større tandproblemer på sigt.

 

Vores bedste tips til tandbørstning

  • Børst gerne tænder morgen og aften for at fjerne madrester og for at friske munden op.
  • Tag eventuelt tandbørsten og tandtråden med på job, så du kan give dine tænder en grundig rengøring i ro og mag.

  • Find et tidspunkt på dagen, hvor der er ro.

  • Brug tiden som en pause, hvor hjernen skal koncentrere sig om noget andet.

  • Fokuser på at være omhyggelig og grundig, så du kan rengøre dine tænder 100%.

Vi ønsker, at du beholder vanen, du har, og at du samtidig lærer hvorfor du børster dine tænder og hvad det er du opnår, når du børster tænder, så du kan få en sund mund og stærke tænder, der kan holde resten af livet.

 

Læs resten af artiklen om tandbørstning lige her: Vores bedste råd til tandbørstning

 

Skal vi hjælpe dig videre?

Har du brug for hjælp til at komme tilbage til tandlægen på en tryg og rolig måde?

Du kan læse mere om, hvordan vi arbejder med tandlægeangst lige her.

Eller du ring til os på tlf. 33 11 07 15 og hør mere om, hvordan vi arbejder og hvordan vi kan hjælpe dig videre.

Ønsker du at blive kunde hos os? Herunder kan du anmode om en tid hos Tandlægerne Skoubogade. Du skal være opmærksom på, at dette kun er en anmodning, og at vi kontakter dig med henblik på at bekræfte tiden.

 

Anmod om en tid her